”Det var blevet aften da jeg ankom til New York, den by hvor jeg engang i min ungdom havde haft min første stroboskopiske oplevelse – en blivende sådan. Jeg kom med En Sætning i bagagen, og den lød: ”En let brise fik træets løvhang til at skælve i eftermiddagsheden.” Mange har haft endnu mindre med i bagagen over Atlanten. Da toldembedesmændene gennemsøgte min kuffert, var jeg oprømt: den sætning jeg havde med, var uendeligt meget større end alt mit tøj, mine skrive-redskaber og toiletsager tilsammen”
Göran Tunströms lille roman fra 1996 ”En prosaist i New York” blev egentlig brugt som julegavebog af Bonniers forlag. Men som alt andet, der er strømmet fra Tunströms hånd, er den stor litteratur. Der er Tunström’sk magi i hver en linje. Kærligheden til sproget, mennesket og alt det underfundige, der binder et liv sammen, boltrer sig på linjerne. Lige meget hvor i hans forfatterskab, de står, hæver hans linjer sig op over alt det forskelsløse. Handlingen er som følger: Prosaisten Tunström har netop udgivet en bog i Sverige og flygter fra ”den totale mangel på opstandelse” som han forventer bogen vil afstedkomme. Derfor rejser han til Manhattan med den Ene Sætning med sig i bagagen. Han mangler et sted at bo og fremlejer et atelier af maleren Bendel Bisgard. Dette excentriske væsen betror ham den opgave at levere nogle af sine malerier til et galleri. Her forveksles han med maleren, og render ind i en kvinde, der ikke ved andet om sig selv, end at hun er fotomodel og har en smuk krop. Også malerens fraskilte kone indgår i dette forviklings- og identitetsspil, der foldes ud. Tunström er en gudsbenådet fortæller og en af denne læsers absolutte favoritforfattere. Har man læst hans mesterværker som ‘Tyven’, ‘Juleoratoriet’ eller ”Berømte mænd som har været i Sunne” vil man kunne genopleve stunder af hans litterære geni i denne lille bog. Man kan nyde hans sublime evner for at danne stemninger, sætte humør på tingene og udfolde den poetiske gennemslagskraft, der i kombination med et let og legende sprog er et af hans mest fornemme varemærker. Når man læser Tunström bliver man aldrig færdig med at folde sætningerne ud på nye måder og han giver aldrig slip på ens hånd.
Svenske Göran Tunström er en af Nordens største og mest originale fortællere. Han fik Nordisk Råds Litteraturpris i 1984 og døde i 2000, alt, alt for tidligt. Men hans mange læsere kan glæde sig til – og over – denne fine lille bog.
