Det dyrebare

Linn Ullmanns er en af de forfattere, der står mit hjerte nærmest. Hun har en hel særlig nordisk tone uden jeg helt kan forklare, hvad det er. Hendes bøger har altid rigeligt at humor og dybde, melankoli og munterhed.

Den seneste roman “Det dyrebare” er en fin og medrivende fortælling om familier og deres hemmeligheder. Den sommeraften Siri holder fødselsdagsfest for sin mor Jenny, forsvinder familiens nitten år gamle barnepige Mille sporløst. To år senere finder et par unge drenge hende død i skoven, da de skal grave deres hemmelige skat op. Nu skal man dog ikke forledes til at tro, at Ullmann har skiftet spor på sit forfatterskab og er gået ind i krimi-branchen, nej, dette er en ultra-klassisk Ullmann-roman: sensitivt afdækkende, stemningsmættet, medrivende og rørende. Milles mystiske forsvinden påvirker alle dem, hun har været i berøring med: Siris mand, forfatteren Jon Dreyer, der slås mod en skriveblokering samtidig med, at han dyrker sin hobby: utroskab. Siri selv, der er kok og restauratør, har sine egne dæmoner at brydes med, Jon og Siris datter, den uregerlige Alma og ikke mindst Siris mor, Jenny Brodal, som efter at have været på vandvognen i tyve år pludselig begynder at drikke igen i forbindelse med den førnævnte havefest. “Det dyrebare” er en hård og humoristisk roman om sorg og overlevelse, kærlighed og grådighed. Typisk for Ullmanns romaner kæmper personerne med at række ud efter hinanden uden rigtigt at kunne nå. I hendes romaner er ingenting sort og hvidt, men det er heller ikke gråtonerne, der dominerer hendes univers: der er lys alle vegne og persongalleriet er farverigt og sprudlende. Linn Ullmann har leveret endnu en familiefortælling, der strækker sig over flere generationer og trækker tråde mellem mennesker og skæbner.

Norske Linn Ullmann, der er født i 1966, er en fremragende forfatter med et sprog som få andre. Hun er uddannet i engelsk litteratur ved New York University. Hun er datter af instruktør Ingmar Bergman og skuespiller Liv Ullmann. I 1998 brød hun igennem med romanen “Før du sover”. Siden har hun skrevet “Når jeg er hos dig”, “Nåde” og “Et velsignet barn”, som er solgt til filmatisering i U.S.A.

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s