Netop som sommerfeen beslutter at svæve ind på scenen, nåede min lange, dejlige sommerferie til vejs ende. 4 hele uger uden for verdens stress og vrimmel. Som min gode ven sagde: Det er jo 1/12 af et år, Signe! Jo, bevares. Herfra skal dog ikke lyde nogen form for brok, for efter dovent soldaseri på Mallorca, vandring i de tindrende tyske alper, hjemmehygge på terrassen og en god dosis af det blege, men alligevel skarpe nordjyske lys – lyser batteriet grønt igen. Ferie er ligmed læsning. Sådan er det. I flyet, på solstole, ved bordet, i sengen, på håndklæder, i plastikstole og allevegne. I de travle op-til-ferien-dage-hvor-alt-skal-nås nåede jeg slet ikke at planlægge min  ferielæsning, som jeg plejer. Så det blev lidt på må og få, hvad der røg ned i kufferten – og det godt det samme. Jeg snuppede et par af de øverste bøger fra bunkerne, der ligger og læner sig længselsfuldt op ad væggen på mit skrivebord. Det blev til “Hvad med Kevin” af Lionel Shriver (ja, bogen bag filmen) og “Svømmeprøven” af svenske Emma Hamberg. Til alpeturen fik jeg slet ikke pakket noget, og måtte derfor opruste mig i kiosken på Rødby-Puttgarden færgen (hvilket har sin helt egen logik, når man nu er tosset med Helle Helle). Her fik jeg fingre i vidunderlige “Samme dag næste år” af David Nocoles (filmatiseret af Lone Scherfig) og Vibeke Marx “Skygger fra Sprogø”. Her skal det handle om den første:

Det var underligt sådan at ligge i paradis og læse om helvede. “Hvad med Kevin” er en pageturner, der midt i al sin gru og ubehangelighed også er spændende og fascinerende læsning. Det er nu engang dragende at få et indblik i noget så disfunktionelt og skræmmende. Fortælleren Eva lever et frit og spændende rejseliv som guideforfatter, indtil hende mand Franklin (og hendes egne forestillinger) får hende overtalt til at få et barn. Allerede under graviditeten føler hun sig som en dårlig mor og det eskalerer, da Kevin bliver født. Fra de allerførste grufulde øjeblik opfatter hun barnet som ondskabsfuld og beregnende, hvilket han (dermed) også bliver (er). I disse indskudte paranteser gemmer de mest  interessante perspektiver ved bogen sig. I fortællerens optik og opfattelse føder hun slet og ret et monster, men hvordan bliver man et monster? Bliver man det, man opfattes som, eller opfattes man som det man er? ’Spørgsmålet “hvorfor” han gjorde det står centralt i bogen samtidig med, at det aldrig rigtig berøres. Romanen består af Eves breve til Franklin – i et forsøg på retrospektivt at forstå, hvorfor Kevin som femten årig med at skyde syv klassekammerater, en skolelærer og en kantinemedarbejder.  ”Hvad med Kevin’ er en så brutal og på mange måder grænseoverskridende bog, at man bliver kvalm i sommerheden. Især slutningen er næsten ikke til at bære. Men den er også tankebækkende og så er den underholdende – på sin egen grufulde måde.

Læs med i morgen, hvor vi bevæger os op på en smuk lille svensk ø – hvor vi skal lære at svømme ovenpå.