“Sommerlys, og så kommer natten” Jamen, bare titlen! I min søgen efter et passende indgangscitat fra denne bog, stod jeg over for den sjældne udfordring, at der nærmest ikke er en side, et afsnit, ja, knapt en linje, der ikke kan stå alene som et lysende eksempel på denne bogs store sprogkunst. Hvem skulle have troet, at 400 sjæle i en afsides landsby på Islands vestkyst kan rumme et så rigt univers af skæbner og vild poesi? Hvem skulle have troet, at verden kan være hvid som en englevinge, at tårer kan være formet som robåde, og at man enten skælver af lykke eller for meget kaffe.
En nat begynder direktøren for Trikotagefabrikken at drømme på latin, og da strømmen går en vinteraften, siger vulkanmanden Hannes til sin søn, der er ligeså lys i huden som en elpære, ”stil dig op her hos mig, så jeg kan se til at læse”. Dette er dog blot et par af de personer, der dukker op i skiftevis hoved- og biroller, og hvis historier og skæbner væves sammen til en sanselig, burlesk og varm beretning om, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. Med denne underlige version af magisk realisme skriver Jón Kalman noget frem, som jeg aldrig før har set. Han vibrerer som en overspændt elastik, og han pirker til en nerve, der får det til at spjætte i arme og ben på læseren. Hele historien er desuden spundet ind i en humor så befriende, at det ville få den store Halldór Laxness til at vride sig af grin i graven. Jón Kalman Stefánsson er født i 1963, debuterede i 1988 og har udgivet ti bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Han har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris tre gange, senest i 2007 for romanen “Sommerlys, og så kommer natten”. Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar.
